Profil
Skolen repræsenterer en balance mellem det traditionelle og det nye. Høj faglighed, respekt for hinanden og tryghed er blandt de værdier, som siden skolens oprindelse har været i centrum.
Brænder du for børn, trivsel og læring? Søger du et trygt og varmt arbejdsmiljø? Har du mod på og lyst til at undervise i fagene dansk og matematik i indskolingen, så er det måske lige dig, vi står og mangler.
Da en af vores dygtige kolleger går på pension efter 40 års ansættelse, søger vi en ny lærer til vores indskoling pr. 1. august 2026. Realskolen er en privatskole, der ligger midt i Nykøbing. Vi har 430 elever fordelt på 0.-9. klassetrin og 60 medarbejdere. Blandt Realskolens kendetegn er et tydeligt fokus på faglig udvikling, trivsel og trygge fællesskaber samt en bevidst balance mellem tradition og fornyelse.
Vi er grundfæstet i værdierne nærvær, engagement, faglig udvikling og dannelse.
Du er:
Vi tilbyder:
Dine arbejdsopgaver vil ligge i indskolingen – på Realskolen kaldet ”Apotekerhuset”. Her vil du vil få et tæt samarbejde med dine indskolingskolleger. Indskolingen har egen teamkoordinator, hvorved mange drøftelser, ideer og planlægning kan foregå lokalt. Du vil blive en del af et undervisningsmiljø, hvor der er rum til faglighed, bevægelse, musik og kreativitet. Indskolingen har et velfungerende samarbejde med Fritidsafdelingen.
Skolens pædagogiske personale er bredt sammensat af både yngre såvel som erfarne kræfter. Vi har en god og uformel omgangstone, og der er et godt samarbejde mellem personale, TR, AMR, ledelse og bestyrelse.
Skolen arbejder efter en professionsaftale indgået mellem TR og ledelse på skolen. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Stillingen ønskes besat 1. august 2026.
Ansøgningsfrist er 7. maj 2026
Ansættelsessamtaler finder sted 18. maj 2026
Ansøgning og CV sendes til job@nykfrealskole.dk – skriv ”indskolingslærer” i emnefeltet.
Du er velkommen til at besøge skolens hjemmeside www.nykfrealskole.dk og kontakte skoleleder Brian Winther på 28767452 eller skoleleder@nykfrealskole.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du er også meget velkommen til at aftale et besøg på skolen – vi giver gerne en rundvisning.
Skolen repræsenterer en balance mellem det traditionelle og det nye. Høj faglighed, respekt for hinanden og tryghed er blandt de værdier, som siden skolens oprindelse har været i centrum.
Med udgangspunkt i nærvær, engagement, faglighed og dannelse prioriteres tryghed, trivsel og gode relationer som fundament for læring.
Hver afdeling har deres egne særlige traditioner, men herudover har skolen også mange traditioner og mærkedage, som er for alle.